• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
EM Anders Dehn

Optakt: Ungarn - Portugal

Foto: Getty Images

Europamestrene indleder titelforsvaret mandag aften mod Ungarn, der ligner prygelknaben i gruppen.

Af Anders Dehn

Kampfakta:
Kampstart: Tirsdag klokken 18.00
Spillested: Puskas Arena, Budapest
Gruppe F
Dommer: Cüneyt Çakır, Tyrkiet
På TV: 3+
Hashtag: #ungpor #emdk

Holdnyt:
Ungarn:
Holdet sluttede ellers helt nede på fjerdepladsen i sin EM-kvalifikationspulje, men sneg sig alligevel med til slutrunden via Nations League, hvor det endte med at besejre Island i playoff. Faktisk er fire af de fem hold fra Ungarn kval-pulje med til EM: Kroatien og Wales, der kvalificerede sig direkte, samt Slovakiet, der ligeledes kom med via Nations League.

Ungarn slog i efteråret Tyrkiet, der ellers nævnes som outsidere til EM, to gange. Holdet har i det hele taget ikke tabt nogen af dets 11 seneste opgør op til slutrunden.

Holdet går dog ind til EM med noget af en bet. Landets store fodboldhåb, unge Dominik Szoboszlai, nåede ikke at komme sig over sin langvarige lyskeskade, og derfor er han ikke udtaget. Ungarerne håbede ellers til det sidste og udtog ham til 30-mands-truppen, men han nåede ikke at blive fit tids nok.

Ungarn er i øvrigt havnet i en ubarmhjertig gruppe med de tre lande, der har vundet de tre seneste EM- og VM-slutrunder: Portugal, Frankrig og Tyskland.

Portugal:
De forsvarende europamestre fik en gunstig lodtrækning til kvalifikationen med modstandere som Litauen, Luxembourg, Serbien og Ukraine. Alligevel endte Portugal som nummer to efter Ukraine, men det var nok til at kvalificere sig.

Portugiserne taber i det hele taget sjældent. Siden VM i 2018 har de kun tabt én kamp til ukrainerne og én gang til Frankrig, de forsvarende verdensmestre. I testkampene op til slutrunden har Portugal spillet 0-0 mod Spanien og banket Israel 4-0.

Holdet er ikke i samme grad som tidligere afhængigt af Cristiano Ronaldo. Selv om han selvfølgelig stadig er den store stjerne, er der, som det fremgår af startopstillingen herunder, masser af gode spillere i truppen.

Joao Cancelo misser slurunden med Covid-19.

Karantæne:
Ungarn: Ingen
Portugal: Ingen

Bud på startopstillinger:
Ungarn (3-5-2): Gulacsi – Szalai, Lang, Orban – Lovrencsics, Schäfer, Kleinheisler, Nagy, Varga – Szalai, Varga

Portugal (4-2-3-1): Patricio – Sememo, Pepe, Dias, Mendes – Neves, Pereira – Silva, Fernandes, Jota – Ronaldo

Profilen:
Med Dominik Szoboszlais skade tilfalder endnu mere af Ungarns offensive ansvar veteranen Adam Szalai. Han spiller til daglig under Bo Svensson i Mainz 05, men har ikke haft nogen store sæson med bare ét mål i 18 kampe.

Vidste du, at..:
Ungarn og Portugal mødtes også i gruppespillet ved den seneste EM-slutrunde. Det opgør endte 3-3, og Ungarn vandt puljen. Til gengæld endte Portugal med at vinde turneringen.

Dom:
Der er ingen tvivl om, at Portugals verdensstjerner er favoritter i det her opgør. Holdet kommer endda som forsvarende EM-vinder.

Buddet herfra er da også, at Portugal har, hvad der skal til at for slå Ungarn med 2-0.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020