• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Europa League Victor Risager

Brøndby-profil utilfreds efter nederlag: Det er ikke den måde, vi skal spille på

Brøndbys vikarierende anfører er utilfreds med tilgangen til torsdagens møde med FC Inter Turku, hvor Brøndby tabte 0-2.

Af Victor Risager

Brøndby IF kom tættere på at ryge ud af Europa League, end de fleste havde forventet, da de torsdag aften spillede returopgør mod finske FC Inter Turku.

Det danske mandskab havde en føring på 4-1 efter det første opgør og skulle blot undgå at tabe stort, men efter næsten en times spil var de bagud 0-2 og tæt på en enorm skuffelse. Finnerne scorede dog ikke yderligere, og Brøndby endte med at gå videre efter en samlet 4-3-sejr.

Læs også: Højdepunkter: Brøndby i store problemer i Europa League-kvalifikationen

Men selvom Brøndby nu er klar til anden kvalifikationsrunde i Europa League, er der ikke udelukkende glæde at spore hos profilen Kevin Mensah. Backen, der i Kamil Wilczeks fravær var anfører, er utilfreds med Brøndbys tilgang til opgøret, understreger han overfor 3point.dk

- Det er ikke indstillingen, men det er den spillemæssige tilgang. Vi går ind for at forsvare, det er ikke det, vi er bedst til. Det kendetegner ikke os som klub eller som hold. Det er derfor, vi taber. Vi skal skabe chancer mod sådan et hold. Vi scorer ikke selv. Respekt for dem, men vi falder ned i deres tempo. Det er ikke den måde, vi skal spille på, lyder det fra den vikarierende anfører.

I den næste runde af Europa League-kvalifikationen skal Brøndby IF møde polske Lechia Gdansk. Det første af to opgør mod polakkerne spilles torsdag 25. juli, mens returopgøret spilles torsdag 1. august.

Superliga

FCK vrager Daramy mod FCN

Ståle Solbakken har udtaget truppen til søndagens opgør mod FC Nordsjælland. Her har nordmanden fravalgt Mohamed Dara...

Mere Superliga

Fokus

Optakt: OB - AaB

Ob har tabt tre kampe i træk og mærker presset i en svær sæson-afslutning, hvor det mandag aften gælder AaB, der ikke har tabt i de seneste tre runder.

Optakt: Brøndby IF - FC Midtjylland

Brøndby var inde i en god periode, men har siden tabt et par kampe i streg. Nu venter så et opgør mod FC Midtjylland, der håber på at kunne trække yderligere fra i toppen af Superligaen.