• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Europa League Anders Dehn

Brøndby-træner: Disse tre spillere var fremragende

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Selv om Brøndby IF tabte 2-0 til Rangers torsdag aften, var cheftræner Niels Frederiksen godt tilfreds med nogle af dem, der fik chancen.

Af Anders Dehn

Brøndby IF har stadig kun ét point i Europa League, efter holdet tabte 2-0 til Rangers torsdag aften. Nederlaget til trods fremhæver cheftræner Niels Frederiksen over for Ekstra Bladet tre af de spillere, der fik chancen.

Henrik Heggheim, Andrija Pavlovic og Morten Frendrup var alle med fra start, efter de sad på bænken i den forgangne Superliga-runde. Men selv om Frederiksen roterede på holdet forud for derbyet mod FC København på søndag, var han altså godt tilfreds med trioen.

- Både Henrik Heggheim, Morten Frendrup og Andrija Pavlovic gjorde det fremragende, siger han til Ekstra Bladet.

- Vi lavede ikke udskiftningerne for at spare spillere, men for at økonomisere med kræfterne. Alle dem, der spillede mod Rangers, vil også kunne spille mod FCK søndag.

Både Heggheim og Pavlovic fik fuld tid mod Rangers, mens Frendrup spillede 73 minutter, inden Tobias Børkeeiet erstattede ham.

Niels Frederiksen mener desuden, at nederlaget var fair nok.

- Hvis vi skal have noget med herfra i dag, så skal vi ramme vores topniveau, og det gør vi ikke, når vi ikke forsvarer os på de indlæg - og når vi ikke scorer på de muligheder, der er, sagde han efter kampen.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020