• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Europa League Kenneth Jensen

Dansk Europa-modstander i modvind efter racismesag

Video: I 2020 mødte AGF FC Honka - her sad Edmund Arko-Mensah på bænken. AGF vandt 5-2. Foto: Getty Images

Finske HJK fra Helsinki er kommet i modvind efter en racismesag i en ligakamp.

Af Kenneth Jensen

De mødte og slog Silkeborg IF i Europa League-kvalifikationen, men i den hjemlige turnering er den finske klub HJK kommet i modvind.

Da klubben torsdag aften gæstede Honka i den bedste finske række, blev kampen afblæst i løbet af anden halvleg, da det forløb, at udeholdets tilskuere havde råbt abelyde efter den 21-årige ghaneser, der havde scoret opgørets første mål.

Kampen endte med at blive genoptaget, efter det over højtaleanlægget lød, at kampen ville blive afblæst i tilfælde af racistiske tilråb. Hvortil der blev buhet fra HJK's fans.

- Nu ved jeg ikke, hvad der blev råbt, men hvis det er racistisk, fordømmer jeg det fuldstændigt, siger Miro Tenhu fra HJK til Ruutu.

HJK fører den bedste finske række, og det er i øvrigt ikke første gang, at der er problemer med klubbens fans, for mediet HBL fortæller, at klubben efter kampene mod Silkeborg IF og Real Betis i Europa har fået bøder på over 150.000 kroner af UEFA.

Det finske fodboldforbund vil nu undersøge, hvad der helt konkret er sket i forbindelse med opgøret. Men straffen ventes at være hård, hvis det er korrekt, at der har været racistiske tilråb.