• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Europa League Kristian Porse

EL-debut som 38-årig: Derfor jeg kom til Brøndby

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Han erkender dog, at han ikke lige havde regnet med at skulle spille den slags kampe.

Af Kristian Porse

38-årige Thomas Mikkelsen var for første gang i startelleveren, da Brøndby IF slog Vejle i søndagens Superliga-kamp. 

Årsagen hertil var, at førstevalget på målmandsposten Mads Hermansen havde pådraget sig en skade, og dermed var der altså blevet plads til den tidligere Lyngby-keeper. 

Scenariet ser ud til at gentage sig torsdag, hvor Brøndby gæster Rangers FC i Glasgow. Klubben har i hvert fald meldt ud, at Mads Hermansen ikke når at blive klar til kampen, og derfor tyder det altså på, at Thomas Mikkelsen i en alder af 38 år kommer til at få sin europæiske debut. 

Selv ser han utrolig meget frem til kampen, som han erkender, at han ikke lige have forestillet sig at skulle spille, da han skiftede Lyngby ud med Brøndby i sommer. Han fortæller dog, at muligheden for at komme i aktion i sådanne kampe spillede en stor rolle i, at han foretrak et skifte til vestegnen. 

- Europæisk debut for en mand i min alder – og det må jeg godt sige. Jeg havde ikke lige regnet med at skulle spille sådanne kampe, men det var derfor, jeg kom til Brøndby IF i sommer. Det var håbet om at komme til at det, siger han til Brøndby IF's hjemmeside og fortsætter. 

- Det er en fantastisk fornemmelse, og jeg tror, jeg kan tale for hele truppen, når jeg siger, at vi glæder os. Det bliver fedt at omkring 1600 Brøndby-fans herover, og vi er klar til kampen. Der bliver nok lidt mere knald på vores boks end mod Vejle i søndags, så det bliver en hård kamp for os alle sammen, men det bliver fedt, siger Thomas Mikkelsen, der beretter om en spillertrup i godt humør, siger han. 

Kampen mellem Rangers FC og Brøndby IF fløjtes i gang torsdag klokken 21:00. 

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020