• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Europa League Victor Risager

FC København-keeper nomineret til ugens spiller i Europa League

Foto: Getty Images

Kalle Johnsson var strålende mod Manchester United, og svenskeren er nu nomineret til ugens spiller i Europa League.

Af Victor Risager

Det blev godt nok ikke til en sejr over Manchester United for FC København, men det var langt fra Karl-Johan Johnssons skyld. Den svenske keeper var flyvende i københavnernes mål, hvor han endda satte ny rekord for flest redninger i en Europa League-kamp med 13 af slagsen, hvilket aldrig er set før i turneringen.

Og præstationen har UEFA Europa League også bemærket. Kalle Johnsson er således nomineret til ugens spiller i turneringen.

Læs også:Gode nyheder for dansk fodbold: To hold i Champions League-kvalifikationen

Det fremgår af UEFA Europa Leagues hjemmeside, hvor det også fremgår, at Nicolo Barella fra Inter, Taison fra Shakhtar Donetsk og Lucas Ocampos fra Sevilla er nomineret. De tre scorede for deres respektive hold, der alle tre sikrede sig videre avancement i turneringen.

”Kalle” Johnssons nominering i denne uge betyder desuden, at FC København nu har haft en spiller nomineret to uger i træk. I sidste uge var Jonas Wind nomineret, efter at han scorede to mål mod Istanbul Basaksehir.

Læs også:Rasmus Falk-agent: Præstationerne er ikke gået ubemærket hen

Trods Johnssons præstation i målet endte FC København med at tabe i forlænget spilletid, hvor Bruno Fernandes scorede på straffespark. 

Læs også:FC København-boss: Særligt opmærksomme på Wilczeks sikkerhed

---------------------------

Se FC København i den afgørende Europa League-playoff mod HNK Rijeka på Dplay med specialtilbud til Tipsbladets læsere. SE MERE HER.

Superliga

Mere Superliga

Fokus