• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Europa League Kenneth Jensen

Både United og FCK-aktører hylder Rasmus Falk: Det var en fantastisk præstation

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Rasmus Falk spillede en fantastisk kamp for FC København, og der var store roser til midtbanespilleren. Fra begge lejre.

Af Kenneth Jensen

Tipsbladet.dk i Køln, Tyskland

Han spillede godt mod Istanbul Basaksehir, men mandag aften i Køln var Rasmus Falk ganske enkelt enestående.

Fynboen var kampens bedste spiller og viste, at han er ved at være klar til udlandet.

Læs også:Blog: FCK sætter overliggeren højt for Superliga-rivalerne

Det var ikke kun i den danske lejr, at man noterede Rasmus Falk. Det gjorde Manchester United-manager Ole Gunnar Solskjær også.

- Det var en fantastisk præstation - han gav os problemer i både venstre og højre side. Han var teknisk god og hurtig, og han var efter behag i stand til at vende sig på modspillerne. Vi så det mod Istanbul, hvor han flikkede bolden forbi en modstander i det lille felt og næsten var i stand til at score. Han skabte deres største chance med en fantastisk detaljer, men heldigvis for os blev Jonas Winds afslutning blokeret af Aaron (Wan-Bissaka, red.), sagde Ole Gunnar Solskjær efter kampen.

I FC København var der ligeledes hyldest til midtbanespilleren, der også på sociale medier - blandt andet af den engelske legende Gary Lineker - fik ros.

Læs også:Fabregas og internettet hylder FCK-stjerner: "Hent ham i stedet for Sanc...

- Det er underligt, I kun spørger til det i dag. Den her fyr har været utrolig hele sæsonen, og han er en fantastisk spiller, der for mig at se er Superligaens bedste spiller. Og i dag viste han det endnu en gang. Han kan spille mod sådan nogle hold, og han er bare utrolig. Det er de ord, jeg har at sige om ham, siger Carlos Zeca om holdkammeraten.

Manager Ståle Solbakken ved godt, at fynboen er eftertragtet, nu han har vist sig frem på den helt store scene, men han er ikke klar til at sælge.

- Han var outstanding. Det var han også mod Istanbul. Men vi kan ikke bare sælge og sælge og sælge. Han skal tage et år mere, for vi har kort tid til at bygge et nyt hold op, siger manageren.

Alt har dog en pris, og Rasmus Falk selv har givet udtryk for, at han gerne vil prøve sig af i udlandet på et tidspunkt.

I første omgang skal han på en velfortjent ferie, inden forberedelserne til den nye sæson går i gang.

Læs også:Karakterer: Selv David de Gea klappede af suveræn FC København-spiller

Læs også:FCK holdt længe liv i håbet mod United: Færdige efter forlænget spilletid

Læs også:Solbakken vil have spillerne til at være 'Braveheart'

---------------------------

Se FC København i den afgørende Europa League-playoff mod HNK Rijeka på Dplay med specialtilbud til Tipsbladets læsere. SE MERE HER.

Superliga

Mere Superliga

Fokus