• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Europa League Mads Bye Marboe

Niels F.: Vi troede på miraklet

Brøndby-spillerne troede på, at det kunne lade sig gøre at skabe et mirakel i begyndelsen af torsdagens opgør mod Braga, fortæller Niels Frederiksen.

Af Mads Bye Marboe

Portugisiske Braga blev endestationen for Niels Frederiksen og Brøndby i Europa League-kvalifikationen, da et 3-1-nederlag torsdag aften betød et samlet nederlag på 7-3.

Og det var utilfredsstillende for Frederiksen, som dog kune hæfte sig ved enkelte lyspunkter efter opgøret.

- Jeg så et Brøndby-mandskab, der gik på banen og troede på, at de kunne skabe det her mirakel. Jeg synes, at spillerne kommer fint ud til kampen og får skabt nogle halve muligheder, som vi så ikke får gjort store nok, men jeg var glad for at se indstillingen i kampens begyndelse.

- Da de så scorer til 1-0 på en fejl fra os, ved vi alle sammen, at det bliver op ad bakke, siger han til klubbens hjemmeside og tilføjer:

- Jeg står tilbage og ser på to kampe, hvor vi sammenlagt taber 7-3, og det er for stort i forhold til den forskel, der er på de to hold. Vi lukker for lette mål ind mod en modstander som Braga, og det skal vi lære af. I Europa bliver man bare straffet, når man laver fejl, og det er ikke noget nyt.

Den tidligere U/21-landstræner retter nu fokus mod søndagens hjemmekamp mod AaB, hvor Brøndby skal forsøge at rejse sig ovenpå det skuffende nederlag.

- Ligesom man gerne vil nyde sejre og tage dem med sig, vil man gerne glemme nederlag. Det bliver vores arbejde allerede fra dette sekund, og vi skal fokusere mod næste kamp, der ”heldigvis” allerede er på søndag, hvor AaB kommer på besøg. Det er vores job, og det er spillernes job, og nu skal vi bare videre, lyder det.

Kampen mod nordjyderne løber af stablen klokken 18.00.

Superliga

Hobro-genvalg efter stærk skalp

Hobro IK har valgt de samme spillere til søndagens kamp mod SønderjyskE som de, der for en uges tid siden slog FC Køb...

Mere Superliga

Fokus

Optakt: Randers FC - AC Horsens

Randers FC har med to sejre i træk fået tanket selvtillid men møder nu AC Horsens, der kun har tabt en gang på udebane. Hvordan går det mandag aften?

Optakt: Esbjerg fB - Brøndby IF

Esbjerg-spillerne får første chance for revanchere sig, efter John Lammers stoppede som cheftræner i mandags. Brøndby skal forsøge at bygge videre på sejren over FC Nordsjælland i Niels Frederiksen...