• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Europa League Victor Risager

Store klubber kan vente Randers i EL-kvalifikation

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Her er de mulige hold, som Randers FC kan møde i Europa League-kvalifikationen.

Af Victor Risager

Senere mandag trækkes der lod til den sidste runde af kvalifikationen til Europa League, den såkaldte playoff-runde, og her indtræder de danske pokalmestre Randers FC.

Randers FC er som minimum sikret at være med i gruppespillet i Conference League, men med en samlet sejr i playoff-runden vil de kvalificere sig til gruppespillet i den mere prestigefyldte Europa League.

Kronjyderne kan imidlertid komme på en svær opgave i kvalifikationen, hvor de kan rende ind i nogle store hold - heriblandt Galatasaray, Celtic eller Rapid Wien - mens der også er nogle på papiret mere overkommelige modstandere. 

Randers FC kan trække et af disse hold:

Vinderen af Jablonec (Tjekkiet) - Celtic (Skotland)
Vinderen af Rapid Wien (Østrig) - Anorthosis Famagusta (Cypern)
Vinderen af Galatasaray (Tyrkiet) - St. Johnstone (Skotland)
Vinderen af AC Omonia Nicosia (Cypern) - FC Flora (Estland)
Vinderen af NS Mura (Slovenien) - FK Zalgiris (Litauen)
Vinderen af FC Kairat (Kasakhstan) - FC Alashkert (Armenien)
Vinderen af Slovan Bratislava (Slovakiet) - Lincoln Red Imps (Gibraltar)
Vinderen af HJK Helsiniki (Finland) - Neftci Baku (Aserbajdsjan)

Det er nogle hold, som danske hold tidligere har mødt. FC Midtjylland har netop slået Celtic ud af kvalifikationen til Champions League, mens AGF sidste år blev slået ud af Europa League-kvalifikationen efter et nederlag til NS Mura.

Ellers er der også mulighed for, at Randers skal på en lang flyvetur til lande som Aserbajdsjan, Kasakhstan eller Gibraltar.

Randers FC kender først deres endelige modstander den 12. august, når Europa Leagues tredje kvalifikationsrunde er afviklet, men ved mandagens lodtrækning bliver antallet af mulige modstandere reduceret til to. 

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020