• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Europa League Jacob Quvang

Tjekkerne roser BIF-fans men slagter Sparta Prag

Foto: Jan Christensen / Getty Images

De tjekkiske medier er alt andet end begejstret for Sparta Prag efter torsdagens nulløsning på Brøndby Stadion. Til gengæld får Brøndbys fans mange rosende ord med på vejen.

Af Jacob Quvang

Brøndby holdt torsdag aften Sparta Prag fra fadet og hentede Europa League-gruppespillets første point i en nulløsning på Brøndby Stadion. 

Det var småt med chancer, som det danske hold skabte, og det var da også udeholdet, som pressede på til sidst for et vindende mål, men det lykkedes aldrig.

Skuffelsen over ikke at kunne slå gruppens på papiret svageste hold er også stor i Tjekkiet, hvor flere af de nationale medier revser Sparta Prag efter det uafgjorte resultat. 

- I den intense atmosfære på Brøndby Stadion lignede Prag slet ikke det dominerende hold, der efter seks runder lå i spidsen i den hjemlige liga. Der var næsten intet tilbage af deres dominerende offensiv. 

- Udeholdets offensiv var næsten ikke-eksisterende. De så vildredte ud og mistede mange bolde, skriver journalist Jakub Dvorak for det tjekkiske medie ISport

Den gængse holdning i Tjekkiet er, at Sparta Prag tabte to point ved at spille uafgjort. 

- Hjemmeholdet skabte ikke noget, men Sparta straffede det ikke og formåede ikke at udnytte de to lovende muligheder. En målløs uafgjort er et tab, skriver iDNEZ, der beskriver atmosfæren på Brøndby Stadion som "stormfuld". 

Mediet Aktualne er heller ikke begejstret for Sparta Prag, som kalder det uafgjorte resultat for unødvendigt. 

- Bortset fra et par antydninger til chancer viste Sparta Prag meget lidt, medmindre vi taler om antallet af tabte bolde eller unøjagtigheder i slutfasen. Fordi hjemmeholdet ikke viste meget ud over en stor arbejdsmoral, så blødte øjnene til tider, skriver journalist Jiri Skuba, som samtidig revser holdets træner Pavel Vrba for at have en for defensiv tilgang til opgøret. 

Fælles for alle tre medier er, at de kun har rosende ord til overs for Brøndbys fans, der skabte en flot og intens atmosfære på Brøndby Stadion. 

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020