• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Generelle Ole Hoffskov

Alexander Zorniger med perfekt start i ny klub

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Alexander Zorniger har fået en drømmestart som træner på Cypern.

Af Ole Hoffskov

Alexander Zorniger fik en fremragende start som cheftræner i Brøndby IF. Han har fået en mindst lige så fremragende begyndelse i Apollon Limassol på Cypern.

Søndag vandt Alexander Zornigers mandskab 2-1 over de cypriotiske rekordmestre fra APOEL FC - blandt andet takket være en scoring af danske Bassel Jradi - og dermed har Apollon Limassol maksimum point point efter tre runder.

Den tyske træner lagde fra land med at blive slået ud af kvalifikationen til Conference League af MSK Zilina, men siden har holdet ikke set sig tilbage.

- Det var en meget svær kamp med stærke følelser, som i sidste ende faldt ud til vores fordel, og det var helt fair, sagde Alexander Zorniger efter 2-1-sejren over APOEL FC og tilføjede:

- Det glæder mig, at vi har gjort brug af over 20 spillere i de første tre kampe. Det viser den kvalitet, der er på holdet.

Bassel Jradi har boltret sig som en fisk i vandet under Alexander Zorniger, og danskeren er noteret for fire mål i sine første fem kampe for Apollon Limassol. Klubben råder også over Mustafa Amini, men den tidligere AGF'er har endnu ikke været i aktion for cyprioterne.

I videoen i toppen af artiklen kan du gense ét af de mest uforglemmelige øjeblikke med Alexander Zorniger i Brøndby - da han og Stig Tøfting røg i en heftig diskussion på direkte TV 

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020