• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Generelle Victor Risager

Brian Priske afslører: Det job står højt på listen

Foto: Getty Images

Dent tidligere FC Midtjylland-træner er frisk på et skifte til engelsk fodbold i fremtiden, hvor et job står højt på ønskelisten.

Af Victor Risager

I sommer skiftede Brian Priske trænerjobbet i FC Midtjylland ud med trænerjobbet i belgiske Royal Antwerp, men han drømmer også om at blive træner i en engelsk fodboldklub en dag i fremtiden. 

Det fortæller den 44-årige træner i et interview med The News.

Hidtil har udlandsopholdet været meget succesfuldt for Brian Priske. Hans mandskab er på en fjerdeplads i den belgiske liga med blot to point op til ligaens tophold og er altså en del af topstriden.

Og hvis succesen fortsætter, kan døre til større jobs måske åbne sig i fremtiden.

- Jeg ved, at jeg ikke er den bedste manager i verden, men jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at være den bedste. Hver dag prøver jeg at forbedre mig, og jeg ved, at hvis jeg gør et godt stykke arbejde i Antwerp, så er det måske en mulighed for at komme et skridt videre. Hvis det er England, så ville det være fantastisk. Jeg elsker virkelig den engelske og britiske fodboldkultur og har stadig mange venner derovre, siger Brian Priske til The News og fortsætter:

- Det ville helt sikkert være en drøm at vende tilbage til England, men lige nu er alt mit fokus udelukkende på at præstere i Antwerpen og gøre alt, hvad jeg kan her. Det er fodbold, så man ved aldrig.

Skulle han på et tidspunkt havne i engelsk fodbold, er der især en klub, der frister. Det er Portsmouth, som Brian Priske også selv optrådte for som aktiv spiller i 2005/06-sæsonen.

- At vende tilbage til et sted, som du kender rigtig godt, gør nogle gange tingene noget nemmere. For mig er der ikke et specifikt sted, hvor jeg vil hen, men Pompey (Portsmouth, red.) står helt sikkert højt på min liste. Ingen tvivl om det. Men det er fremtiden, siger den tidligere FC Midtjylland-træner.

Portsmouth er imidlertid langt fra samme sted, som de var med Brian Priske i truppen. Dengang spillede klubben i Premier League, men i dag befinder de sig i bunden af den tredjebedste række.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020