• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Generelle Mads Bye Marboe

Drama i Danmarksserien: Træner skifter til oprykningskonkurrent

Foto: sfb.dk

Otterup B & IK-træner Chris Margaard skifter efter sæsonen til SfB-Oure FA.

Af Mads Bye Marboe

Midt i kampen om oprykning til 2. division kan SfB-Oure FA fortælle, at Chris Margaad bliver klubbens cheftræner i den kommende sæson.

Den tidligere OB-spiller står i denne sæson i spidsen for Otterup B & IK, og en kuriøs situation kommer nu til at udspille sig, for netop SfB-Oure og Otterup skal mødes i to direkte dueller om oprykning fra Danmarksserien.

Læs også:Medie: AaB-OB undersøges for matchfixing - her er highlights fra kampen

Margaard, der forlader Otterup efter fem år, slår dog fast, at det kommende skifte ikke kommer til at ændre noget i oprykningskampen.

- Jeg vil blive sindssygt stolt, hvis jeg kunne aflevere Otterup Boldklub i 2. division, inden min trænerkarriere fortsætter i SFB/Oure FA. Min tid i OB & IK har været mere end blot et trænerjob, siger han til Otterups hjemmeside.

Læs også:Tidligere AGF'er bliver træner i Ringkøbing

Han glæder sig samtidig til at kunne blive en del af et deltidsprofessionelt setup i Svendborg.

- Nogle gange må man bare slå til, når muligheden byder sig, og i særdeleshed når muligheden betyder, at jeg kan kombinere mit civile job med fodbold. Når arenaen, man skal arbejde på, så ovenikøbet er med to ikoniske navne som Oure Skolerne og SFB, måtte jeg simpelthen slå til. Det er et unikt samarbejde, som er nået langt på kort tid med både ungdomslicens og et højt seniorniveau, fortæller han til SfB-Oures hjemmeside.

SfB-Oure FA har været på jagt efter en ny cheftræner, fordi Bjørn Holm fremover skal være sportslig leder for Guldminen i FC Midtjylland.

Læs også:Optakt: Lyngby Boldklub - FC København

Læs også:Superliga-powerranking: FC Midtjylland er knivskarpe, og Brøndby rykker

Læs også:Strukturændring i 2. division: Splittes op i to rækker

Superliga

Mere Superliga

Fokus