• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Generelle Victor Risager

Efter prøvetræning i VB: Angriber i unåde

Foto: Getty Images

Angriberen, der forleden prøvetrænede i Vejle Boldklub, er faldet i unåde hos sin nuværende klub, Derby County.

Af Victor Risager

Steven Gerrards fætter Bobby Duncan dukkede forleden op på dansk jord, da han trænede med i Vejle Boldklub, men den unge englænder får efter sigende ikke en permanent aftale med Superliga-klubben.

The Athletic skriver, at angriberen og Vejle Boldklub ikke kunne blive enige om en aftale.

Ifølge mediet var hans nuværende klub, Derby County, ellers mere end klar til at lade Bobby Duncan skifte til Vejle Boldklub, efter hans ophold i den engelske klub ikke har været videre succesfuldt. De var endda klar til at lade ham gå gratis, da det ville spare dem nogle tusind pund om ugen i lønkroner.

Sådan gik det imidlertid ikke, og nu er Duncan også kommet i unåde hos Derby County, skriver The Athletic.

Faktisk skal Derby være “rasende” på den 20-årige angriber. Han er således ikke vendt tilbage til den engelske klub, efter at den korte prøvetræning med Vejle Boldklub ikke mundede ud i en aftale.

Bobby Duncan har trods sin unge alder allerede været forbi Manchester City, Liverpool, Fiorentina og altså Derby County. Kun én førsteholdskamp har han på cv'et, og det var FA Cup-kamp for Derby i foråret. 

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020