• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Generelle clbold.dk

Eriksen-hyldest: Jeg tager hatten af for den mand

Foto: Getty Images

Den tidligere Inter-spiller Daniele Adani roser nu Christian Eriksen for at gøre den afgørende forskel på Antonio Contes hold, der i øjeblikket har kurs mod mesterskabet i Italien.

Af clbold.dk

Christian Eriksens sæson i Inter er gået fra at være helt elendig i efteråret til særdeles forrygende i foråret. 

Mens Eriksen var fast bænkevarmer i første halvdel af sæsonen, så har den 29-årige dansker i de seneste måneder tilspillet sig en plads i startopstillingen, sideløbende med, at Inter har formået at lægge afstand til mesterskabsrivalerne i Serie A. Og Eriksens revitalisering har nu medført ros fra den tidligere Inter-spiller, Daniele Adani. 

- Inter har det næstbedste angreb i Europa, efter Atalanta, men hvis du spiller sådan her og ikke formår at spille bedre uden bolden, så taber du mod andre europæiske hold (Inter var på hælene i søndagens 1-0-sejr over Cagliari, red.). Selvtillid og filosofi er ikke nødvendigvis nok. Inter får de resultater, de fortjener. Det er ikke held. Hele Inter-holdet ofrer sig selv. Eriksen ofrer sig selv. Han får dig til at stoppe op og tænke. Han læser spillet, og han bidrager med ting, som Gagliardini ikke kan, lyder det således, ifølge BoboTV, fra Adani. 

- Eriksen fik at vide, at han ikke var funktionel. Jeg tager hatten af for den mand. Det er en spiller, der gør forskellen på det her Inter-hold. Nu er Eriksen en af de første spillere, man tænker på. Han har endda ændret den måde, som holdet forsvarer sig på. 

Christian Eriksen og Inter ligger i øjeblikket 12 point foran Milan i Serie A-tabellen. Der er otte spillerunder tilbage af sæsonen. Eriksen blev efter Cagliari-kampen fremhævet som en af Inters bedste spillere. Det kan du læse mere om her

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020

Superliga

Mere Superliga

Fokus