• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Generelle Lars Gram-Hanssen

Fabregas hylder dansker: Genert, men undervurderet

Foto: Getty Images

Den tidligere Chelsea-profil Cesc Fabregas har kun ros til overs for Andreas Christensen.

Af Lars Gram-Hanssen

Andreas Christensen og Cesc Fabregas nåede at være holdkammerater i sammenlagt to-et-halvt år i Chelsea, og den rutinerede spanier fik i den tid et glimrende indtryk af den danske forsvarsspiller. 

Torsdag har Fabregas således svaret på spørgsmål fra sine følgere på Twitter, og her blev Monaco-spilleren altså spurgt, hvad han synes om Andreas Christensen.

- Sikke en spiller. Meget undervurderet. Han er meget genert, og han laver ikke så meget larm, for han laver stort set aldrig fejl, lød det begejstrede svar fra Cecs Fabregas. 

Andreas Christensen fik debut for Chelseas førstehold i oktober 2014, få måneder efter Fabregas' ankomst til Stamford Bridge. Herefter var danskeren udlejet til Mönchengladbach fra 2015 til 2017, hvorefter han vendte tilbage til Chelsea og igen blev holdkammerat med Fabregas, indtil spanieren i januar 2019 rykkede til Monaco. 

Andreas Christensen har i denne sæson fået masser af spilletid i Chelsea, men danskerens kontrakt med London-klubben udløber til sommer, og i skrivende stund er det angiveligt ikke sikkert, at der bliver tale om en forlængelse. Læs mere om det her

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020