• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Generelle Victor Risager

Forlader Liverpool og tager til AC Milan

Foto: Getty Images

Divock Origi er officielt blevet præsenteret i AC Milan, efter at hans kontrakt hos Liverpool udløb i sidste uge.

Af Victor Risager

I månedsvis har Divock Origi været rygtet på vej til AC Milan, og nu er det skifte blevet en realitet, efter at hans kontrakt med Liverpool udløb i sidste uge.

Det bekræfter de italienske mestre tirsdag eftermiddag.

I de seneste otte år har den belgiske angriber været på kontrakt med Liverpool, for hvem han dog oftest var indskifter. Han nåede dog at spille hele 175 kampe for den engelske storklub med 41 mål til følge, heriblandt seks mål i den forgangne sæson.

Og selvom Origi mest af alt har været reserve, har han været en vigtig mand i Liverpools succes over de forgangne år. I hvert fald ifølge Jürgen Klopp.

- Han er en legende på og uden for banen. Han er en fantastisk fodboldspiller i mine øjne. Jeg ved, det lyder latterligt, da jeg ikke starter ham ofte, men han er en verdensklasseangriber, og han er vores bedste afslutter, helt klart, sagde Jürgen Klopp således ifølge Liverpool Echo tilbage i april.

Nu skal Origi også forsøge at opnå legendestatus hos AC Milan, hvor han skal kæmpe med prominente navne som Zlatan Ibrahimovic og Olivier Giroud om spilletid. Førstnævnte er dog alvorligt skadet.

Divock Origi, der er 27 år, får en fireårig kontrakt med AC Milan, som altså vil løbe frem til sommeren 2026.

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.