• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Generelle Kenneth Jensen

Fri Aron Johannsson besøger interesserede klubber

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Vejle Boldklub var interesseret i gratis Aron Johannsson i sommer, men det blev ikke til noget på grund af skadesproblemer. Nu er Aron Johannsson på besøg hos flere klubber for at få afklaret sin fremtid.

Af Kenneth Jensen

Han har været så forfærdeligt meget plaget af skader de senere år, den amerikansk-islandske angriber Aron Johannsson, men når han er fit, er der ingen tvivl om, at han er en dygtig frontløber.

Angriberen er i øjeblikket uden kontrakt, efter han senest spillede for Lech Poznan et halvt år, men nu begynder det at nærme sig noget for Aron Johannsson, der har døjet med en brækket skulder.

Spilleren kunne måske være endt i dansk fodbold hos Vejle Boldklub, hvis han ikke var skadet - i hvert fald kunne Peter Sørensen, VB-træner, fortælle i programmet Offside i sidste uge, at Aron Johannsson var en spiller, han havde forhørt sig på.

Men det lod sig altså ikke gøre grundet skaden, og i stedet er Aron Johannsson nu på rundtur for at få afklaret, hvor karrieren kan fortsætte.

Det er det islandske medie 433.is, der skriver, at angriberen i disse dage er i Island for at mødes med flere klubber. Det er ikke blevet besluttet, om han vil retur til Island, eller om han vil blive i udlandet, men i hvert fald vil han høre mere ind til, hvad klubber eventuelt måtte have at tilbyde.

Johannsson var en profil i dansk fodbold hos AGF, hvor han leverede så godt, at han blev solgt til hollandske AZ Alkmaar. SIden gik turen videre til Werder Bremen, idnen han rykkede til Hammerby i Sverige. Senest var han altså i Lech Poznan et halvt års tid.

I AGF blev Aron Johannsson trænet af Peter Sørensen, og i sin sidste halvsæson for klubben blev det til 14 scoringer i 18 kampe i Superligaen. Det startede for alvor, da han scorede fire gange mod Horsens i august, inden han scorede yderligere syv gange i de følgende fem kampe.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020