• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Generelle Mads Bye Marboe

Frustreret Jon Dahl: Det er et stort problem

Foto: Getty Images

Jon Dahl Tomasson har noteret sig en kedelig tendens.

Af Mads Bye Marboe

Tidsudtrækning er et stort problem i engelsk fodbold.

Det har Jon Dahl Tomasson noteret sig, efter han blev cheftræner for Blackburn, og han mener, det ødelægger spillets rytme, selvom dommerne har været gode til at lægge ekstra tid til kampene.

Den tidligere angriber kræver derfor, at der bliver gjort noget ved problemet.

- Jeg synes, det er et stort problem. Jeg kan godt lide, at der lægges ekstra minutter til i England, men du ødelægger spillets rytme. Der er mange kampe i Europa, hvor man ikke får de ekstra minutter i slutningen af kampen.

- Jeg kan godt lide, at man får det i England, men i sidste ende ødelægger du spillets rytme. Vi spiller for fansene, der betaler mange penge for at se kampene, og vi bør give dem de bedste kampe. Jeg synes, vi bør være kloge i fodboldverden og give noget tilbage til vores fans ved at være proaktive.

Jon Dahl Tomasson var også i England som spiller. Han optrådte en enkelt sæson for Newcastle.