• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
EM clbold.dk

Her er DK's mulige modstandere i EM-kvartfinalen

Foto: Getty Images

Der venter en EM-kvartfinale i Aserbajdsjan, hvis Danmark slår Wales i Amsterdam på lørdag. Modstanderen kan meget vel blive Holland, men potentielt kan det også blive hold som Frankrig eller Portugal. Først i aften kender vi Hollands modstander i 1/8-finalen.

Af clbold.dk

Efter mandagens EM-kampe var status, at Danmark kunne møde hele 13 forskellige hold i kvartfinalen, hvis Kasper Hjulmands tropper slår Wales på lørdag. 

Efter tirsdagens kampe i gruppe D er det felt nu blevet indsnævret til seks hold. Inden onsdagens kampe i gruppe E og F ligger det således fast, at Holland i 1/8-finalen skal møde nummer tre fra enten gruppe D eller F.

I gruppe D er alle kampe spillet, og her er Tjekkiet endt som treer. Tjekkerne er sikre på avancement. 

I gruppe F, som også kaldes 'dødens gruppe', kan samtlige fire hold faktisk stadig nå at ende på tredjepladsen. De fire hold i gruppe F er Frankrig, Tyskland, Portugal og Ungarn. I øjeblikket er det Portugal, der ligger på tredjepladsen. 

Kan møde favoritter
Inden tirsdagens kampe kunne Holland potentielt have mødt nummer tre fra gruppe E. Scenariet, hvor nummer tre fra gruppe E møder nummer ét fra gruppe C, er dog nu udelukket. Forklaringen ligger i artikel 21 af UEFAs regelsæt for EM.

Dermed møder Holland enten Tjekkiet eller nummer tre fra gruppe F. 

Tyskland må siges at være favorit i hjemmekampen mod Ungarn, og derfor peger det i retning af, at Portugal ender som treer i gruppe F, medmindre portugiserne henter en overraskende sejr over Frankrig. 

Danmarks mulige modstandere i en eventuel kvartfinale

Holland
Tjekkiet
Portugal
Tyskland
Frankrig
Ungarn

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020