• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Generelle Kenneth Jensen

- Jeg præsterede ikke det, jeg skulle

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Den tidligere Superliga-topscorer Ronnie Schwartz er tilbage i dansk fodbold efter et mislykket ophold i England.

Af Kenneth Jensen

Det blev til mindre end et år i dansk fodbold og Charlton Athletic for danske Ronnie Schwartz. Den tidligere Superliga-topscorer fik ophævet sin aftale tidligere i oktober, og nu er han tilbage i Danmark, hvor han er kommet på kontrakt i Vendsyssel.

Klubben fra 1. division kan dog ikke gøre brug af "Plaffeministeren" før i 2022, men for Ronnie Schwartz var det vigtigt at erkende, at det ikke gik i Charlton, hvor han til sidst var helt ude i kulden.

Og derfor tog han også konsekvensen og fik aftalen ophævet.

Den tidligere FCM-, SIF-, EfB-, BIF-, RFC- og AaB-angriber erkender, at det ikke var et vellykket skifte.

- I bund og grund kan det være lige meget. Jeg står her og skal spille i Vendsyssel, når jeg må i det nye år, og det er det, jeg forholder mig til. Jeg er blevet bedre til at kigge lidt indad, og jeg præsterede ikke det, jeg skulle, og nogle gange går det, som det går, og desværre gik det ikke her. Det har jeg prøvet før, og det er ikke, fordi det slår mig ud af kurs. Jeg glæder mig til at spille en masse fodbold, og jeg håber selvfølgelig, det kan blive til mange kampe i Vendsyssel, siger angriberen, 32 år, til TV3 Sport.

Se interviewet med Ronnie Schwartz i afspilleren øverst. 

Foruden de førnævnte danske klubber har Ronnie Schwartz også spillet for Sarpsborg 08, Waasland-Beveren og Guingamp.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020