• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Generelle Torsten Kjems Hansen

Kæmpe tro på FCK - næsten ingen på Randers FC

Foto: Getty Images

Der er stor tro på, at Danmark ender med fire hold i europæiske gruppespil hos spillerne hos Danske Spil - men Randers ender med slag i jagten på Europa League.

Af Torsten Kjems Hansen

Både Brøndby IF, FC Midtjylland og Randers FC er alle sikret europæisk gruppespil i denne sæson, men Superligaen har chancen for at få hele fire hold med i denne sæson. Det kræver en samlet sejr til FC København over tyrkiske Sivasspor.

Og netop FCK-spillerne løber torsdag aften på banen i Tyrkiet, hvor det første møde mod Sivassspor venter - og det bliver med stor opbakning fra Oddset-spillerne.

I hvert fald tror langt de flest på, at FCK vinder den første af kampene mod Sivasspor om at komme i den nyoprettede Conference League.

- Cirka tre ud af fire af indskuddene på udfaldet af kampen kommer på en FCK-sejr, fortæller Peter Emmike Ramussen, der er oddssætter i Danske Spil.

Danske Spil har med odds 2,30 FCK som favorit til at vinde udekampen mod Sivasspor. Tyrkerne giver odds 3,00 på en sejr.

Samlet set har Danske Spil også FCK som favorit til at vinde over to kampe og ryge i Conference League. Med en procentchance på 70-30 i FCK’s favør.

Fire danske hold i europæiske gruppespil?
Hvis det sker, vil det være første gang, at der er fire danske hold i europæiske gruppespil, for FC Midtjylland er sikret deltagelse i Europa League, Brøndby kan komme i Champions League eller Europa League, og Randers er som danske pokalmestre sikret deltagelse i mindst Conference League.

Hverken Danske Spil eller Oddset-spillerne tror dog på, at det bliver til mere end Conference League for Randers.

For Randers møder Galatasaray i den sidste kvalifikationsrunde inden Europa League, og her er sidstnævnte ifølge Danske Spil favorit til at gå videre med en procentfordeling på 70-30 i tyrkernes favør.

Og meget få Oddset-spillere tror på Randers-succes i aften, selv om første kamp spilles i på hjemmebane.

- Stort set alle spillene på den kamp bliver sat på en sejr til Galatasaray, fortæller Peter Emmike Rasmussen.

Hele 85 procent af væddemålene på Randers-Galatasaray er sat på en udesejr, selv om Danske Spil spår Randers’ vinderchance til at være cirka 30 procent.

Randers FC-Galatasaray sparkes i gang i aften kl. 1900 -  Sivasspor-FCK starter en time senere - læs optakten til begge kampe og få tipsbladet.dk's bud på resultaterne her

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020