• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Generelle Mikkel Fuhr Nielsen

Kaldt katastrofe-indkøb: Nu er der håb for dansker

Foto: Getty Images

Der er ikke mange i og omkring West Bromwich, der nærer håb for den danske angriber. Men nu åbner klubbens cheftræner op for at give ham en ny chance.

Af Mikkel Fuhr Nielsen

Der har ikke været mange lykkelige stunder i West Bromwich for Kenneth Zohore.

Englænderne brugte et stort millionbeløb på ham, da de hentede ham i Cardiff i 2019, men siden er det blevet småt med spilletid.

I den forgangne sæson endte West Bromwich som nummer 10. i The Championship, og her gennemgik lokalavisen Birmingham Mail kontraktsituationen blandt spillerne i klubben. Da de kom til danske Kenneth Zohore svang de hammeren.

- Kenneth Zohore har de seneste tre år vist sig at være et katastrofalt indkøb, efter at han kom til klubben for 68 millioner kroner i 2019. Han går nu ind i det sidste år af sin kontrakt, skrev de.

Selvom det blot blev til to Championship-kampe i sidste sæson, så vil klubbens manager Steve Bruce ikke smække døren i overfor den danske angriber, som han fortsat ser finde en vej ind på holdet igen.

- Jeg har set Zohore arbejde uafbrudt hele sommeren. For mig er han en ny spiller. Jeg ved, at han ikke har haft sin bedste tid her, men når han er her, så må vi få det bedste ud af ham, siger han til Birmingham Mail.

- Han har arbejdet hårdt henover sommeren, og jeg har set ham træne, så det kan være. Man ved aldrig. Det er op til den store dreng, og så må vi se, hvad vi kan få ud af ham.

28-årige Kenneth Zohore tilslutter sig også West Bromwich træningslejr på søndag i Portugal, og så tyder noget på, at tavlen er hvisket ren for nu, hvor klubben begynder forberedelserne til den nye sæson.

I en tidlig alder slog den store angriber igennem i FC København, men de seneste år har budt på mange skader og begrænset spilletid, hvilket Steve Bruce også kalder "skuffende".

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.