• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Generelle Victor Risager

Kampe endte 95-0 og 91-1: Nu skal klubber straffes

Foto: Getty Images

Et par vanvittige resultater fra Sierra Leones næstbedste række skal nu undersøges.

Af Victor Risager

95-0 og 91-1.

Det er ikke resultater, man normalt vil forbinde med fodbold, men det var alligevel sådan, to kampe i Sierra Leones næstbedste række sluttede i rækkens sidste spillerunde.

Her vandt Kahunla Rangers nemlig med hele 95-0 over Lumbebu United, mens Gulf FC ydmygede Koquima Lebanon med 91-1. De to kampe havde ellers været forholdsvis tætte ved pausen, hvor kampene stod henholdsvis 2-0 og 7-1. 

Og de vilde resultater ser nu ud til at få et efterspil. Det skriver BBC Sport Africa.

- Vi kan ikke stå til og lade en pinlig situation som denne forblive ustraffet, siger præsidenten for Sierra Leones fodboldforbund, Thomas Daddy Brima, til BBC Sport Africa.

- Vi vil straks iværksætte en undersøgelse og bringe alle de ansvarlige for dette til ansvar. Alle, der findes skyldige, vil blive behandlet i overensstemmelse med forbundets regler og vil også blive udleveret til landets anti-korruptionskommission.

Fodboldforbundet, SLFA, vil nu undersøge spillere, dommere og andre officials, lyder det endvidere.

De to vindende mandskaber, Kahunla Rangers og Gulf FC, befandt sig i en indædt kamp i toppen af rækken, hvor de var á point i kampen om en plads, der giver adgang til en kvalifikationsrunde til landets bedste række. Derfor kunne målscoren i sidste ende blive afgørende, og noget kunne altså tyde på, at der blev taget ufine midler i brug for at opnå en god målscore.

Har du planer om en fodboldtur til nogle af Europas store ligaer? Så tjek portalen Visit Footbal, hvor du kan sammenligne tilbud og priser for ture til Premier League, Bundesligaen, La Liga og Serie A