• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Generelle Kenneth Jensen

Legende vrisser, da dansker spørger om Qatar

Foto: Mikkel Fuhr Nielsen/Tipsbladet

Franske Frank Leboeuf er på charmeoffensiv i Danmark med VM-trofæet, men torsdag fik han et spørgsmål om Qatar, og så blev hyggetre

Af Kenneth Jensen

Han har vundet VM og EM og har 50 landskampe på cv'et, og for tiden er franske Frank Leboeuf på charmeoffensiv i Danmark, inviteret af Coca-Cola.

Sammen med Frank Leboeuf er også VM-trofæet, og senere kan fans komme til Parken og få taget en selfie med trofæet og den franske legende.

Tipsbladet har også talt med Frank Leboeuf og vil i de kommende dage bringe interview-bidder med ham, men torsdag i TV 2-programmet Go' Morgen Danmark blev det lidt for meget for den tidligere forsvarsspiller.

Han fik et spørgsmål om Qatar som VM-vært.

- Det er ikke derfor, jeg er her i dag, og det vil jeg ikke tale om, for du har en ekspert, der taler om det her efterfølgende. Jeg er glad for, at der er VM der (Qatar, red.). Jeg spillede to år i Qatar, og jeg er sikker på, at det bliver okay, og folk blive glade for VM. 

- Men jeg er her ikke for at tale om det. Jeg er her for at tale om, at jeg er glad for at være i Danmark med trofæet, og Danmark er en af favoritterne, for de har slået VM-vinderne (Frankrig) to gange, siger Frank Leboeuf til Go' Morgen Danmark.

Han får et nyt spørgsmål om Qatar, efter franske Eric Cantona har kritiseret VM og det faktum, at nogle legender støtter op om VM-slutrunden.

- Igen: Jeg vil ikke tale om det. Du har nogle større eksperter end mig, der taler om det senere, og de kan tale om, hvordan det skal styres. Det er jeg her ikke for. Jeg er her, fordi jeg er VM-vinder fra 1998, og så viser jeg trofæet frem for at fortælle, at drømmen er mulig, og at man kan opnå det, man vil i livet. Jeg er sikker på, at danskerne vil være så glade, hvis de om tre måneder henter trofæet tilbage.

Så du føler ikke et ansvar som tidligere spiller?

- Du skal ikke gå den vej, for det er ikke noget, jeg svarer på. Jeg er ikke en politisk person, og jeg er her ikke for at diskutere. Jeg er her for at tale om glæden ved at bringe trofæet til Danmark og glæden ved at vinde VM. Jeg vil ikke diskutere det eller tale om Eric Cantona. Det er helt sikkert.

Efter indslaget med Frank Leboeuf var der ganske rigtigt en debat. Den var med CSR-direktør i Coca-Cola Annette Spanggaard, Sune Bang, der er kommunikationsrådgiver, samt Kenneth Cortsen, der er forsker i sportsøkonomi og branding.