• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Generelle Anders Dehn

Minister inddraget: Nu bliver dansk kamp flyttet

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Efter justitsminister Mattias Tesfaye blev trukket ind i sagen, er Esbjerg fB nu gået med til at flytte holdets kamp mod Kolding IF.

Af Anders Dehn

Esbjerg fB ville i første omgang ikke gå med til at flytte udekampen mod Kolding IF, men efter justitsministeren blev draget ind i sagen, har piben fået en anden lyd.

Oprindeligt var kampen planlagt til fredag den 2. september, og Kolding IF havde hyret det sædvanlige antal vagter. Da de to hold mødtes i pokalturneringen tidligere på måneden, endte det dog i masseslagsmål mellem fans, og derfor vurderede ledelsen, at der skulle flere vagter til.

De var bare ikke til at opstøve, for de var alle optaget af opgaver til Kolding Kulturnat, som finder sted netop den fredag. Derfor anmodede Kolding IF om at flytte kampen til lørdag, men EfB nægtede i første omgang.

I går sendte SF's retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, der bor og er valgt i Kolding, så er såkaldt §20-spørgsmål til justitsminister Mattias Tesfaye. Det er spørgsmål, som Folketingets medlemmer kan stille ministre, som så har en uge til at svare.

"Idet ministeren har blæst til kamp mod hooliganisme, vil ministeren så ikke tilkendegive, om ministeren synes, det er ok, at en klub afviser en anden klubs anmodning om at flytte en fodboldkamp, når der tidligere har været masseslagsmål, når de to hold har mødtes?" spurgte SF'eren.

Og det har tilsyneladende fået Esbjerg fB på banen. Klubben skriver fredag morgen på Twitter, at kampen, som er en del af femte runde i 2. division, nu skal afvikles lørdag 3. september kl. 13.

Sommerens 20 største transfers i fodbold - klik her og se mere.

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.