• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Generelle Victor Risager

Pogon Szczecin straffes hårdt efter Brøndby-kamp

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Der var tilskueruroligheder til kampen mellem Brøndby IF og Pogon Szczecin, og det får nu konsekvenser for den polske klub.

Af Victor Risager

Det var kaotiske scener, da Brøndby IF tog imod Pogon Szczecin på hjemmebane i Conference League-kvalifikationen for et par uger siden.

De medrejste polske fans kom i karambolage med politiet, således at to betjente måtte køres på hospitalet, og Brøndby IF meddelte efterfølgende, at nogle af de polske fans trak knive og fik væltet et hegn mod en anden tribune.

Nu straffes Pogon Szczecin så af UEFA for tilskuerurolighederne. Det oplyser UEFA selv via sin hjemmeside.

Pogon Szczecin idømmes således en bøde på 150.000 kroner, mens klubben ikke må have fans med til deres kommende tre udekampe i UEFA’s turneringer. Det skyldes tilskueruroligheder og hærværk, lyder det.

Desuden skal Pogon Szczecin også kontakte Brøndby IF inden 30 dage, så man kan betale for de skader, fansenes opførsel resulterede i. Det gælder blandt andet ødelagte sæder, hegn, net og bod-materiale, skriver UEFA.

Brøndby IF vandt samlet over Pogon Szczecin, hvorfor den polske klub er færdig i Europa for denne gang. 

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.