• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Generelle Anders Dehn

Politiet forklarer: Sådan kan vi stoppe bedragere

Foto: Getty Images

Det kan være svært at stoppe kriminelle på internettet, men ikke umuligt. Her forklarer politiet, hvordan det kan sætte en stopper for den slags matchfixing-svindel, som Tipsbladet har sat fokus på.

Af Anders Dehn

Flere og flere danskere bliver snydt online. Som Tipsbladet har afdækket de seneste dage, har nogle svindlere brugt mindst tre FC København-kommentarspor på Facebook til at lokke brugere i en fælde.

Hvis de bliver meldt til politiet, er der en god chance for, at sagen havner på bordet hos politikommissær Anders-Emil Nøhr Kelbæk eller en af hans kollegaer. Han arbejder i politiets landsdækkende center for it-relateret økonomisk kriminalitet, LCIK.

Fupmagerne, der var på spil i FCK’s Facebook-opslag, lovede muligheden for at tjene store penge på betting, men viste sig at være bedragere. Løftet om hurtige penge bør generelt være et rødt flag, hvis man støder på dem online.

- Til det må jeg også bare sige det generelt gode råd med, at hvis det lyder for godt til at være sandt, er det det nok også, siger Anders-Emil Nøhr Kelbæk.

Problemet med online-kriminalitet er, at det ofre overskrider landegrænser. I de to seneste år har henholdsvis 24 og 31 procent af de sager, som politiet behandler, været med danske bagmænd.

Samarbejde med Facebook
De mange udlændinge kan både gøre det sværere at opspore og retsforfølge de skyldige. I det eksempel, som vi beskrev forleden, forlangte svindlerne desuden betaling via en kryptovaluta. Den slags gør politiets arbejde mere besværligt.

Anders-Emil Nøhr Kelbæk kalder den slags kryptobørser for “muldyr”.

- Vi har nogle efterforskningsmetoder at gå efter. Når nu pengene forsvinder til muldyr og går videre til andre muldyr, det vanskeliggør selvfølgelig sporet. Helt generelt. Det ser vi i flere tilfælde; at pengene ikke overføres direkte til gerningsmanden, men til muldyr, siger han.

- Vi efterforsker sager både i Danmark og i udlandet. Det er selvfølgelig nemmere, når der er overført til en konto i Danmark at gå efter den, end når der er overført til en konto i England for eksempel. Men når og hvis sporet går til udlandet, har vi jo mulighed for lave internationale retsanmodninger.

- Via dem kan vi bede om oplysninger på konti, på personer, vi kan bede om afhøring af personer, og i nogle tilfælde kan vi også få udleveret en eventuel gerningsmand til Danmark. Det afhænger dog også af den enkelte sag og af det enkelte lands lovbestemmelser.


Fupmageren "John Watson" på spil i et FCK-kommentarspor.

Det er ikke kun andre lande, som politiet kan få hjælp af. 

- LCIK har indledt samarbejde med for eksempel Facebook, som vi har mulighed for at kontakte, når vi har en formodning om, at der er begået noget strafbart, fortæller Anders-Emil Nøhr Kelbæk.

I tilfældet med matchfixing-svindlerne skal de implicerede dog være opmærksomme på, hvad de selv har medvirket til, påpeger politikommissæren.

- Det er ret vigtigt at komme ud med, at folk skal være opmærksomme på, om man selv begår noget strafbart, eller om man medvirker til, at der begås noget strafbart, siger Nøhr Kelbæk.

Fupmagerne fra FCK-opslagene forsøgte ikke kun at lokke danske fodboldfans i en fælde. De havde også stjålet en engelsk influencers billeder og video til deres svindelnummer. Læs den historie her.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020

Superliga

Mere Superliga

Fokus