• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Generelle Ole Hoffskov

Portugisisk EM-helt har fundet ny klub

Foto: Getty Images

Tidligere EM-finale-matchvinder har fundet ny klub efter tre måneder som arbejdsløs.

Af Ole Hoffskov

Den portugisiske angriber Éder har som sådan ikke haft nogen prangende fodboldkarriere, men Éders højdepunkt kan toppe de fleste andre fodboldspilleres med længder. I 2016 blev han matchvinder i EM-finalen, da Portugal besejrede Frankrig med 1-0, og det har sikret ham en plads i historiebøgerne.

Den 33-årige angriber har i sin karriere optrådt for blandt andre Swansea, Lille, og Lokomotiv Moskva, men siden 30. juni har han været klubløs, da hans kontrakt med sidstnævnte udløb.

Nu kan Éder dog igen se frem til, at der går løn ind på kontoen.

Den portugisiske EM-helt skifter således til Al-Raed i Saudi-Arabien, hvor han blandt andre bliver holdkammerat med den tidligere Newcastle United-spiller Christian Atsu.  A-Raed er nummer tre i den hjemlige liga efter Al-Ittihad og Al-Hilal. 

Éder optrådte senest på det portugisiske landshold i 2018. 

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020