• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Generelle Kenneth Jensen

Stor hæder: Lars Høgh i Fodboldens Hall of Fame

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

DBU har netop offentliggjort, at Lars Høgh er blevet optaget i Fodboldens Hall of Fame.

Af Kenneth Jensen

Den tidligere OB-keeper og landsholdsmålmand Lars Høgh er netop blevet optaget i Fodboldens Hall of Fame.

Det skriver DBU på sin hjemmeside.

817 kampe for OB, tre danske mesterskaber og og otte A-landskampe for Danmark står Lars Høgh, der også fem gange vandt Tipsbladets kåring af årets målmand, Det Gyldne Bur, noteret for.

Lars Høgh fik nyheden overbragt den 2. december i Odense af Michael Laudrup, skriver DBU.

- Lars Høgh var en fremragende målmand. Alene 817 kampe for OB igennem 23 år – rekord for en spiller i dansk topfodbold formentlig for altid – understreger hans format og loyalitet. Han havde fået mange flere A-landskampe, hvis vi ikke i den periode havde haft Peter Schmeichel. Siden har Lars været en inspirerende målmandscoach for såvel klubhold som Herrelandsholdet. Men det er for sine meritter på banen, han nu optages i Fodboldens Hall of Fame. Det glæder mig. Lars er et stort menneske, siger Michael Laudrup til fodboldunionens hjemmeside.

Fra Lars Høgh lyder det:

- Fodbold har betydet rigtig meget for mig i hele mit liv. Det er der, jeg har haft kæmpe oplevelser, både som spiller og som træner. Og det er her, jeg har mødt rigtigt mange fantastiske mennesker, som jeg i dag betragter som nære venner. Både min familie og jeg er meget stolte over optagelsen i Fodboldens Hall of Fame, siger Lars Høgh.

Den legendariske fynbo modtager prisen, mens han lige nu kæmper med en alvorlig kræftsygdom. Han har fortalt i forbindelse med udgivelsen af sin bog, at han mdotager livsforlængende medicin.

Den tidligere topkeeper er det 39. medlem af Fodboldens Hall of Fame - se listen med alle navnene her.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020