• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Generelle Mads Bye Marboe

Svarer dansk stjerne igen: Tilfreds med mig selv

Foto: Getty Images

Han lavede en grim tackling på den danske midtbanespiller.

Af Mads Bye Marboe

Matt O'Riley kom ikke med Danmark til VM, men i slutningen af november deltog han i stedet i træningsturneringen Sydney Super Cup med Celtic.

Her var også Everton at finde, og i klubbernes indbyrdes opgør blev O'Riley udsat for en grim tackling fra englændernes Issac Price.

- Jeg var heldig. Jeg er ikke engang sikker på, han fik en advarsel. Det tror jeg ikke, han gjorde. Det var på mit knæ. Jeg har fået et stort mærke. Jeg snakkede med dommeren. Han prøvede at forklare mig det, men jeg kunne ikke rigtigt forstå det. Jeg kunne have brækket mit ben, udtalte danskeren sig efterfølgende.

Nu svarer Price imidlertid igen, og han synes ikke, der var noget særligt galt med tacklingen.

- Jeg har fået et par kommentarer om, at jeg kunne være blevet sendt ud. Synes jeg, at jeg var heldig? Det var måske til gult kort, men ikke udvisning. Efter tacklingen kiggede jeg op på skærmen, og så hørte jeg alle sige "ooohhh" og tænkte, den kunne have været grim.

- Efter kampen var jeg virkelig tilfreds med mig selv. Jeg snakkede med min familie derhjemme, og de var tilfredse med mig, så det var det vigtigste, siger Price til Celtic Way.

Everton vandt kampen efter straffesparkskonkurrence.