• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Generelle Kenneth Jensen

Tidligere AaB'er kæmper for karrieren: Skal finde ud af, om jeg kan spille

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Andreas Bruhn er vendt hjem til Danmark og Nordjylland efter et ophold i Norge.

Af Kenneth Jensen

Han har Superliga på cv'et, han har været i udlandet, og i det hele taget burde han være på vej ind i sin bedste alder som fodboldspiller.

Men det er 26-årige Andreas Bruhn ikke nødvendigvis, for han står lige med flere spørgsmålstegn end svar, efter han denne sommer har valgt at skifte til Jammerbugt fra 2. division.

Skiftet handler i bund og grund om at finde ud af, om han stadig skal være fodboldspiller, fortæller han i et interview med Aabybroposten.

Læs også:Ny AaB-stjerne er gode venner med Zanka: Han er et fantastisk menneske

Forklaringen bunden i, at han blev opereret i hoften tilbage i januar. En stor operation, der dog ikke giver garanti for, at han kan klare at spille fodbold på topplan igen. 

- Jeg må være ærlig og sige, at jeg skal finde ud af, om jeg kan spille fodbold efter den operation. Jeg fik at vide af lægen, at enten går det, eller også går det ikke. Han havde gjort det så godt, som han kunne, og han sagde, at jeg måtte se efter genoptræningen, om jeg kunne holde til at spille fodbold igen.

- Men det går super godt nu. Det passer godt niveaumæssigt til mig at være i Jammerbugt. Det handler om, at jeg skal finde spilleglæden og lysten igen, så jeg kan se, om kroppen kan være ordentligt med. Forhåbentligt har jeg nogle gode år i mig endnu, lyder det fra Bruhn, der har trænet med i Jammerbugt FC gennem en måneds tid, siger Andreas Bruhn til Aabybroposten.

Læs også:Spilforslag til SL: Flyver Vejle videre?

Kantspilleren er altså hos Jammerbugt, hvor han også kender træner Bo Zinck fra tidligere. Samtidig studerer han multimediedesign.

Andreas Bruhn startede karrieren i AaB, kom siden til Viborg FF og Randers FC, inden han altså prøvede sig af i udlandet hos Arendal i Norge. Han har 70 Superliga-kampe på cv'et.

Læs også:AaB-boss kritiserer myndighederne: Det minder om Komiske Ali

Læs også:Johan Lange om Solbakken: Han kørte det ikke som et onemanshow

Læs også:Superliga powerranking: FC København stiger efter trænerfyring

---------------------------

Se alle de fede Europa League-kampe på Dplay til spotpris for Tipsbladets læsere - SE MERE HER.

Superliga

Mere Superliga

Fokus