• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Generelle Kenneth Jensen

Tidl. SL-profil slæber dem i retten: Kræver 330000

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Den tidligere Viborg-, OB- og FCK-stjerne Rurik Gislason har slæbt kunstner-agentur i retten grundet uenighed om penge.

Af Kenneth Jensen

Han var en profil i Superligaen, men efter EM i 2016 blev han lidt af en global stjerne, den tidligere Viborg-, OB- og FCK-stjerne Rurik Gislason, der nærmest blev kåret til slutrundens kønneste.

Islændingen, der siden har spillet for klubber i Tyskland, fik et markant løft på sociale medier med mange tusinde nye følgere, og hans status som kendt bragte ham også i tv-programmet "Let's Dance", som sendes på RTL. Det program vandt han i øvrigt.

Men siden er han og det kunsteragentur, der har såtet for at sikre deltagerne penge, blevet uenige, og det førte torsdag til, at parterne mødtes i byretten i Wuppertal.

Det skriver Rheinische Post på sin hjemmeside.

Retsmødet sluttede dog hurtigt, da Gislasons advokat gjorde det klart, at man ønskede at udsætte retsmødet. Begrundelsen skal findes i, at parterne i stedet ser ud til at indgå et forlig.

Ifølge det tyske medie mener Rurik Gislason at have ret til 45.000 euro, som Solinger Agentur skal have tilbageholdt. Det svarer til omkring 330.000 danske kroner.

Omvendt mener virksomheden, at Gislason ikke har levet op til sine forpligtelser i kontrakten i forhold til annoncering. 

Rurik Gislason var ikke selv til stede ved høringen.