Generelle Oliver Okstrøm

Uhres løn er kommet frem: Så meget tjener han

Foto: Getty Images

Mikael Uhre skal nok ikke være nervøs for ikke at have nok til salt til sit æg.

Af Oliver Okstrøm

Mikael Uhre skiftede i vinterpausen fra Brøndby til amerikanske Philadelphia Union, og i USA er det sat sådan sammen, at alle spillere i ligaens lønninger er offentlige, og de spillere er er på kontrakt fra 15. april er nu med i den opgørelse, som den amerikanske spillerforening MLSPA har udgivet.

Her bliver der både præciseret, hvad grundlønnen er for Uhre, og hvordan den samlede indtægt ser ud for ham i gennemsnit i den kontrakt, som han har. Det gælder bonusser, som kan fås ved at spille og ved at skrive under på kontrakten.

I den forbindelse er det nu kommet frem, at Mikael Uhre tjener 1,4 millioner dollar om året. Det svarer til omkring 9,9 millioner kroner. Det er den grundløn, som han får.

Kigger man på det lidt større tal for indkomster, så rammer han 1,58 millioner dollar om året svarende til 11,1 millioner kroner om året.

I samme række spiller også en anden tidligere Brøndby-spiller i form af tyske Hany Mukhtar, og han har scoret sig en aftale, som på begge kolonner i listen over MLS-spillere viser en løn på over 11,5 millioner kroner i Nashville SC.

Den bedstbetalte spiller i MLS er den schweiziske offensivspiller Xherdan Shaqiri, som hiver 57 millioner kroner hjem i årsløn fra Chicago Fire. Listen over lønninger kan ses her.

Mikael Uhre har været ude og fortælle, at den første tid i sin nye klub har været ret hård. Læs mere om det her.