• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Generelle Ole Hoffskov

Var skeptisk over tidligere Brøndby-træner

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Rasmus Nissen Kristensen og holdkammeraterne i Red Bull Salzburg kiggede med skepsis på Matthias Jaissle i starten.

Af Ole Hoffskov

Matthias Jaissle var assistent for Alexander Zorniger i Brøndby IF, men nu er han selv blevet cheftræner, og det er ikke i hvilken som helst klub.

Den 33-årige tysker overtog styringen i den østrigske storklub Red Bull Salzburg forud for denne sæson, og Jaissle har blandt andet vist sit værd ved at kvalificere klubben til Champions League-gruppespillet efter to sejre over Brøndby IF i kvalifikationen.

Matthias Jaissle har foreløbig stået i spidsen for Red Bull Salzburg i 17 kampe, og han har vundet de 15 og spillet to uafgjort, så starten har været noget nær perfekt. 

Han blev dog mødt med en smule skepsis i starten. 

- Han er ung i forhold til at være cheftræner. Rigtig ung. Så vi var lidt skeptiske, da vi fandt ud af, at det var ham. Det var lidt en overraskelse for os, siger Red Bull Salzburgs danske højre back Rasmus Nissen Kristensen til TV3 Sport og tilføjer:

- Man må bare sige, at alt, han har gjort, er gået fremragende indtil videre. 

At det er gået fremragende for Matthias Jaissle i Red Bull Salzburg er Rasmus Nissen Kristensen ikke ene om at have bemærket. Ifølge den store tyske avis Bild viser både Real Madrid og FC Barcelona interesse for den tidligere Brøndby-assistent - læs den opsigtsvækkende historie her.

Du kan høre hele interviewet med Rasmus Nissen Kristensen i videoen i toppen af artiklen. 

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020