• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Generelle Jacob Quvang

Varsler en masse ændringer mod dansk modstander

Foto: Getty Images

Holdet har en stor kamp i den kommende weekend, og det får betydning for torsdagens kamp.

Af Jacob Quvang

Randers skal med al sandsynlighed minimum have et enkelt point hjem fra Holland i torsdagens gruppekamp mod AZ Alkmaar for at kvalificere sig til forårets knockoutkampe. 

Og her ligner det, at de får en hjælpende hånd af AZ selv.

For hollænderne skal i weekenden møde AFC Ajax i Æresdivisionen, og da de allerede er sikre på at toppe gruppen, vil nogle af de etablerede spillere blive sparet mod Randers. 

Det bekræfter klubbens manager Pascal Jansen til klubbens egen hjemmeside. 

- Vi er kvalificerede til knockoutfasen, så det (at spare spillere, red.) er noget, vi overvejer, indrømmer han og fortsætter:

- Der er også nogle spillere, der har banket på døren i flere uger, som vil vise, hvad de kan fra start af. Det tager jeg med i mine overvejelser, siger han. 

Han betoner, hvilket han også skal gøre, at AZ vil gøre alt, hvad de kan, for at slutte gruppespillet af med en sejr. 

Randers har inden opgøret et enkelt point ned til Jablonec på tredjepladsen. Skulle Jablonec gå hen og vinde mod Cluj, så skal Randers vinde kampen for at gå videre. Ender de to hold med samme antal point, ryger Randers ud.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020