• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Generelle Victor Risager

Vil overveje at give Ballon d'Or til Lewandowski

Foto: Getty Images

Ballon d'Or vil overveje at give 2020-prisen til Robert Lewandowski, men chefredaktøren nedspiller trods alt chancen.

Af Victor Risager

Det var chokerende for mange, at Robert Lewandowski fra Bayern Müncehn ikke vandt Ballon d’Or-prisen som verdens bedste fodboldspiller mandag aften. I stedet gik prisen til Lionel Messi fra PSG.

Efterfølgende kom den argentinske stjernespiller så også med en klar opfordring til folkene bag den prestigefyldte prisuddeling, nemlig France Football: 

- Jeg vil gerne sige til Robert, at det er en ære for mig at kæmpe mod dig. Du fortjener en Ballon d’Or. Sidste år var alle enige om, at du var vinderen. Jeg synes, at France Football skal give dig din Ballon d’Or (for 2020, hvor der ikke blev uddelt en pris grundet coronakrisen, red.), for du fortjener at have trofæet, lød det fra Messi. 

Og den opfordring vil France Football nu tage til efterretning.

Det forklarer avisens chefredaktør Pascal Ferre til det tyske medie Watson.

- Det, Messi sagde, var sødt og klogt. Jeg synes ikke, vi behøver tage beslutninger i hast. Vi vil tænke over det, men skal samtidig respektere Ballon d’Ors historie, som er baseret på demokratiske valg, siger han og tilføjer:

- Vi kan ikke være sikre på, at Lewandowski ville have vundet Ballon d’Or sidste år. Vi ved det ikke, fordi der var ikke noget valg. Men for at være ærlig havde Lewandowski en stor chance for at vinde sidste år.

Kun én gang siden 2008 er Ballon d'Or blevet tildelt en anden end Messi eller Cristiano Ronaldo. Det var i 2018, hvor Luka Modric fra Real Madrid vandt prisen. 

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020