• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Generelle Mikkel Fuhr Nielsen

Vildt kaos i Tyrkiet: Rasmus Ankersen i chok

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Den danske ledelse i Göztepe anført af Rasmus Ankersen fik sig en slem forskrækkelse i weekendens møde med Altay.

Af Mikkel Fuhr Nielsen

Selvom VM i Qatar optager tiden hos de fleste fodboldfans, så fortsætter flere nationale turneringer ufortrødent.

Det gælder blandt andre den næstbedste række i Tyrkiet, hvor danskejede Göztepe fik besøg af Altay i weekenden. Det endte dog langt fra i en nogen fredelig forestilling, da kampen måtte afblæses midtvejs i første halvleg.

Fans fra udebaneafsnittet fyrede ifølge flere tyrkiske medier med kasteskyts mod Göztepe-tilhængerne. Mehmet Çakır, fan af Göztepe, blev ramt i hovedet af kasteskyts, hvorfor ambulancer måtte køre ind på stadion for at hjælpe til.

Voldelige scener begyndte også på banen, hvor Altays målmand, Ozan Evrim Özenç, blev slået i hovedet med et hjørneflag. Blandt tilskuerne til kampen sad Rasmus Ankersen og Henrik Kraft, som ifølge mediet Yeni Asir var i choktilstand over scenerne, der udfoldede sig på lægterne og på grønsværen.

Efterfølgende har de to danske ejere af Göztepe forsøgt at råde bod på dele af situationen ved at besøge Mehmet Çakır på hospitalet.

- Vores fan Mehmet Çakırs situation er stabil. Der er blevet taget højde for alt omkring den behandling, som han har fået. Alt gik, som det skulle. Vi ønsker det bedste for alle vores fans og især Mehmet Çakır, der blev skadet af kasteskyts. Vi fordømmer disse handlinger i tyrkisk sport, lyder meldingen fra Göztepe ifølge Yeni Asir.

Det tyrkiske fodboldforbund har også i kølvandet på hændelserne i weekenden udsendt en pressemeddelelse.

- Vi fordømmer hændelserne, som foregik under kampen mellem Göztepe og Altay i Izmir. Vi fordømmer også det modbydelige angreb på Altays målmand Özenc, lyder det blandt andet fra forbundet.

Det vides endnu ikke, om eller hvornår resten af kampen eventuelt skal færdigspilles. Göztepe skal møde Adanaspor på søndag, mens Altay får besøg af Boluspor.

Flere videoer af de forfærdelige scener har floreret på sociale medier. Herunder er hændelsen, hvor Altays målmand bliver slået med hjørneflaget.