• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Generelle Kenneth Jensen

Zorniger kandidat til jobbet? Basel fyrer træneren

Foto: Jan Christensen/Getty Images

Alexander Zorniger blev i sommer sat i forbindelse med FC Basel. Nu har klubben fyret sin træner.

Af Kenneth Jensen

I sommer ansatte FC Basel Ciriaco Sforza, da klubben stod og manglede en ny cheftræner. Han fik jobbet i konkurrence med blandt andre tidligere Brøndby-træner Alexander Zorniger.

Zorniger har ikke haft et trænerjob, siden han i februar 2019 blev fyret i Brøndby IF, men tyskeren har flere gange været tæt på at lande et trænerjob.

Og spørgsmålet er nu, om han igen er interessant for FC Basel.

Den schweiziske klub har netop annonceret på sit website, at man har fyret træner Ciriaco Sforza efter manglende sportslige resultater.

Klubben ligger bare nummer fem i den schweiziske række, hvor man aktuelt er hele 24 point efter topholdet Young Boys. Senest blev det til et skuffende nederlag på 1-2 hjemme til FC Vaduz.

I det hele taget har der været store problemer i klubben i 2021, hvor man tidligere suspenderede fanfavoritten Valentin Stocker. Det fik fansen af klubben til at demonstrere, og i det hele taget er det ikke meget, der er gået godt for Basel den seneste tid.

Alexander Zorninger bor fortsat i Danmark med sin familie - han har også tidligere været tæt på et job I hollandske Twente.

Tyskeren er kendt for et offensivt udtryk med voldsomt presspil. Han har tidligere været cheftræner i Stuttgart og RasenBallsport Leipzig.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020

Superliga

Mere Superliga

Fokus