• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
La Liga Oliver Okstrøm

AC afviser Barca-stress: Det fik jeg besked om

Foto: Getty Images

Der gik alligevel længe, inden registreringen var på plads.

Af Oliver Okstrøm

Den danske landsholdsspiller Andreas Christensen skifte i sommer på en fri transfer fra Chelsea til Barcelona, hvor han i den første tid ikke engang var registreret i truppen for catalanerne.

Det skyldtes, at klubben ikke opfyldte de økonomiske krav til at kunne få ham ind på holdet. Det var dog aldrig noget, som gik forsvarsspilleren på, fortæller han i et interview med Ekstra Bladet.

- Fra jeg underskrev min kontrakt, fik jeg besked på, at det aldrig ville blive noget problem at registrere mig, siger han og fortsætter:

- På den måde var der aldrig noget stress fra min side i forhold til at blive registreret, lyder det fra Andreas Christensen, som altså også nåede at blive registreret for klubben i deres La Liga-kampe.

Derudover mener han, at det er svært at være utilfreds med sin første tid i Barcelona, og at tilbagemeldingerne fra cheftræner Xavi har været gode. Det er da også blevet til fire startpladser ud af otte mulige.

Endvidere nyder han byen, og familien holder af varmen, som da også er noget andet end Londons.

I forhold til at falde til i storklubben er han i gang med at lære spansk, som de fleste i truppen kun kan tale. Grundet det tætte kampprogram er det dog kun muligt at få undervisning to gange om ugen.

Der er desuden udsigt til, at han kan få endnu mere spilletid nu. Læs mere om det her.