• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
La Liga Victor Risager

“AC” spås bænkplads i kæmpebrag

Foto: Getty Images

Spanske sportsaviser forudser, at Andreas Christensen må tage til takke med en bænkplads tirsdag aften.

Af Victor Risager

Et brag af en fodboldkamp venter tirsdag aften, når Bayern München tager imod FC Barcelona i Champions League.

Men den kamp bliver ikke med Andreas Christensen i FC Barcelonas startopstillingen. Det spår sportsaviserne Mundo Deportivo og SPORT, der begge dækker den catalanske storklub tæt, i hvert fald.

Begge aviser forventer i stedet, at “AC” må tage plads på bænken fra kampens start, mens cheftræner Xavi vil benytte sig af Jules Kounde på højre back, mens Roland Araujo og Eric Garcia ventes at starte i det centrale forsvar.

Mundo Deportivo indikerer dog, at Eric Garcias plads ikke er helt sikker. Det kan åbne for “AC”.

Andreas Christensen er røget ud på bænken på det seneste, efter at han ellers startede inde i sæsonens to første kampe. I de seneste tre ligakampe har han ikke været i aktion, mens han dog fik 90 minutter i sejren over Viktoria Plzen i Champions League i en kamp, hvor flere reserver også fik spilletid.

Her er SPORT’s bud på de to holds opstillinger:

Bayern München (4-2-2-2): Neuer, Havard, Upamecano, Hernandez, Davies, Kimmich, Sabitzer, Gnabry, Sané, Müller, Mané

FC Barcelona (4-3-3): Ter Stegen, Kounde, Araujo, Garcia, Balde, Gavi, Busquets, Pedri, Dembele, Lewandowski, Raphinha