• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
La Liga Oliver Okstrøm

AC's gamle Brøndby-træner: Forsøgte eksperiment

Foto: Getty Images

Det er ikke første gang, at John Ranum kan se en tidligere spiller blive Barcelona-spiller.

Af Oliver Okstrøm

Med Andreas Christensen på plads i FC Barcelona har der nu været seks danskere i klubben. Halvdelen af dem har John Ranum trænet i sin tid som ungdomstræner i Brøndby, og i hans optik har der aldrig har været tvivl om Christensens talent.

Det fortæller han om i et interview med DR Sporten.

Her bliver det påpeget, at Christensens evne til at læse spillet var der, og at han var i stand til at vide nøjagtigt, hvad han skulle gøre, når han fik bolden - og den spil-intelligens var der få spillere, der havde. 

Opfattelsen af Andreas Christensen som en ret afdæmpet spiller er også noget, som han havde i sine unge år i Brøndby, hvor han spillede med årgangen over sin egen.

Her husker John Ranum tilbage på, at man forsøgte et eksperiment.

- Han har altid været stille. Vi prøvede at arbejde med hans lederegenskaber ved at lade ham spille en eller to kampe med hans egen årgang for at se, om han kunne tage styringen der. Men det hjalp ikke, så det droppede vi hurtigt, lyder det fra John Ranum.

Foruden 'AC' har det også været Ronnie Ekelund og Thomas Christiansen, som spillede for Barcelona i 90'erne. Her slår Ranum fast, at det er noget, som han er stolt og glad over, men han minder om, at han kun har spillet en lille rolle, og derfor vil han ikke tage æren for noget.

Endvidere er Ranum af den opfattelse, at hans tidligere spiller nok skal kunne slå konkurrenterne om pladsen af - men at det nok kræver en tilvænningsperiode.

John Ranum har i det hele taget haft mange profiler igennem, og en af dem er landsholdsbacken Jens Stryger Larsen. Læs mere om hans forhold til træneren her.

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.