• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
La Liga Mads Bye Marboe

Avis: Her er prisen på Martin Braithwaite

Foto: Getty Images

FC Barcelona har smækket et prisskilt på Martin Braithwaite.

Af Mads Bye Marboe

Beskeden til Martin Braithwaite har været klar: han skal ikke regne med mange minutter for FC Barcelona i den kommende sæson.

Den catalanske storklub forsøger da også at sælge den danske angriber, og nu erfarer Sport, at Joan Laporta, Xaví og de andre Barcelona-bosser forlanger otte millioner euro for Braithwaite. Det svarer til cirka 59,5 millioner kroner.

Det er samtidig helt udelukket, at klubben kommer til at ophæve Braithwaites kontrakt, forlyder det.

Selvom Braithwaite ikke aktivt søger et skifte denne sommer, er det ikke helt utænkeligt, at han forlader FC Barcelona. Tidligere er Brighton, Celta Vigo, Valencia og Sevilla blevet kædet sammen med angriberen, og forleden dukkede yderligere to spændende tilbud op.

Sport beretter desuden, at to Premier League-klubber arbejder på at hente Braithwaite. Det er uvist, hvilke klubber der er tale om.

31-årige Martin Braithwaite har lavet 10 mål i 57 kampe for FC Barcelona.