La Liga Oliver Okstrøm

Braithwaite i baggrunden: Her ligger hans fremtid

Foto: Getty Images

Martin Braithwaite har efter sigende to spanske klubber som muligheder. Men der kan også opstå noget helt andet.

Af Oliver Okstrøm

Martin Braithwaite er i denne sæson røget i baggrunden i Barcelona, og det begynder at ligne, at han nok må finde et andet sted at spille, hvis det skal blive til minutter på banen i stedet for bænken.

I den forbindelse har han senest kunne se, hvordan pladsen på landsholdet er røget, fordi manglen på spilletid er blevet så stor. Men hvor skal han så spille i stedet? Den catalanske sportsavis kan finde frem til to klubber.

Det drejer sig om Valencia og Celta Vigo, som begge har erfaringer med danske spillere. I Valencia har man haft succes med Daniel Wass, ligesom det også har været tilfældet i Celta, hvor også spillere som blandt andet Pione Sisto og Mathias Jensen har spillet.

Bemærkelsesværdigt er det her, at avisen nævner, at der også er en forventning om, at der vil komme tilbud fra Premier League på Braithwaite. 

Tidligere har han spillet i engelsk fodbold for Middlesbrough, hvor han var med dem i to sæsoner i den næstbedste række. Siden gik turen til Bordeaux og Leganes, hvorefter Barcelona købte ham.

I opgørelsen er der samlet 19 spillere, som enten bliver vurderet til at rykke videre til et andet sted eller blive i Barcelona. Der dukker det tidligere FCK-emne Alex Collado også op, hvor det bliver foreslået, at han nok bliver i klubben.

For kort tid siden blev det også påpeget, at prisen på Martin Braithwaite ligger i den lave ende for en Barcelona-spiller. Læs mere om det her.