• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
La Liga Oliver Okstrøm

Dansker topper liste: Slår Ronaldo og Pogba

Foto: Getty Images

Opmærksomheden omkring midtbanespilleren er gået helt amok.

Af Oliver Okstrøm

Den danske midtbanespiller Jens Jønsson har kontraktudløb med sin spanske La Liga-klub Cadiz i næste uge, hvorefter han er fri til at skifte til hvilken som helst klub, der vil have ham.

Her ser det mere og mere ud til, at det bliver AEK Athen, som han skal spille for. Det er tilsyneladende noget, som har fået opmærksomheden omkring den tidligere AGF'er til at eksplodere.

På det anerkendte statistik og vurderings-site Transfermarkt er hans profil lige nu den allermest besøgte på sitet. Dermed overstiger han altså spillere som Gabriel Jesus på andenpladsen, som meldes på vej til Arsenal.

Nedenfor kan man se lørdagens top 10, hvor man også kan se, at den nu pensionerede Frankfurt-anfører Martin Hinteregger er med på listen efter den meget overraskende melding fra den 29-årige østriger. Dermed er det altså ikke kun transfer-aktivitet, som får spillere med på listen.

1. Jens Jønsson
2. Gabriel Jesus
3. Kalvin Phillips
4. Cristiano Ronaldo
5. Nick Pope
6. Taiwo Awoniyi
7. Sadio Mané
8. Paul Pogba
9. Raphinha
10. Martin Hinteregger

Jens Jønsson skiftede i 2020 til den sydspanske klub fra tyrkiske Konyaspor. Dengang lå værdien af ham ifølge føromtalte site på 11 millioner kroner, hvor det nu er på 30 millioner kroner.

Skiftet til AEK Athen skulle være så tæt på, at det kun er det sidste, som mangler. Læs mere om det her.

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.