• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
La Liga Malte L. Nørgaard

Nu står 'AC' til mange kampe i FC Barcelona

Foto: Getty Images

Skader til konkurrenterne betyder, at Andreas Christensen sandsynligvis får massevis af kamptræning i den kommende tid.

Af Malte L. Nørgaard

Andreas Christensen har ikke formået at spille sig til en fast startplads i FC Barcelona siden skiftet fra Chelsea i sommer, men nu ser lykken ud til at vende for den danske forsvarsspiller.

Det skriver den spanske sportsavis AS, der følger FC Barcelona tæt.

Avisen beretter nemlig, at Andreas Christensen nu er blandt de foretrukne to, centrale forsvarsspillere for FC Barcelonas træner, Xavi. Det skyldes, at både Ronald Araujo og Jules Koundé er løbet ind i skader.

Førstnævnte forventes at være ude mellem to og tre måneder, mens Koundé sidder ude med en skade i baglåret.

Derfor forventer avisen nu, at Xavi de kommende kampe kommer til at stille op med Eric Garcia og Andreas Christensen i det centrale forsvar, præcis som han gjorde det under klubbens tur i USA før sæsonstarten.

Med danskeren i midterforsvaret vandt FC Barcelona dengang blandt andet 6-0 over Inter Miami og 1-0 over Real Madrid, mens det blev til 2-2 mod Inter. I sæsonens første ligakamp spillede Xavi også med Andreas Christensen og Eric Garcia centralt i forsvaret, da klubben spillede 0-0 mod Rayo Vallecano.

Andreas Christensen har siddet på bænken i FC Barcelonas seneste tre ligakampe.