• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
La Liga Lars Gram-Hanssen

Ros til Martin Braithwaite: Bedre end i Barcelona

Foto: Getty Images

Martin Braithwaite har bemærket sig med et markant bedre målsnit efter skiftet fra Barcelona til Espanyol.

Af Lars Gram-Hanssen

Der er mindre opmærksomhed rettet mod Martin Braithwaite efter afskeden med Barcelona, men den danske landsholdsangriber gør det ganske fint i øjeblikket. 

Braithwaite har scoret to gange i Espanyols seneste tre ligakampe, og danskeren fremhæves af den spanske avis AS, der peger på hans store betydning for Espanyol. 

- Danskeren er nået op på samme antal La Liga-scoringer i Espanyol-trøjen, som han scorede som Barca-spiller. Forskellen er blot, at han i Espanyol har gjort det på fire måneder, mens han skulle bruge to-et-halvt år på det i Barcelona. Han har vist sig som en stærk afløser for den skadede Joselu, skriver AS om Martin Braithwaite. 

Med den seneste fuldtræffer i lørdagens 1-1-kamp mod Osasuna er Martin Braithwaite oppe på fem La Liga-scoringer i 15 kampe for Espanyol i denne sæson. Og det er altså det samme antal La Liga-scoringer, som Braithwaite scorede i løbet af sine 44 La Liga-kampe i Barcelona-trøjen. 

AS peger på, at Martin Braithwaite har genfundet den samme målform, som den danske landsholdsspiller havde i tiden i Leganés, hvor han scorede 10 mål i 43 La Liga-kampe.