• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Landshold /Ritzau/

AL vil ud af DBU-aftale: Ikke på grund af Qatar

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Med kviklånsloven som begrundelse vil Arbejdernes Landsbank ud af sin aftale med Dansk Boldspil-Union.

Af /Ritzau/

Arbejdernes Landsbank bekræfter over for Danmarks Radio, at man vil ud af sin aftale med Dansk Boldspil-Union (DBU).

Aftalen mellem de to parter står ellers først til at udløbe efter VM i Qatar i november og december 2022.

Årsagen, til at banken vil afbryde samarbejdet, er utilfredshed med den kviklånslov, som gør det det ulovligt for forbrugslånsudbydere som eksempelvis Arbejdernes Landsbank at reklamere side om side med spilreklamer.

DBU har Danske Spils Oddset som en anden stor samarbejdspartner, og i forbindelse med de seneste tre landskampe er det kun Oddset, der har prydet landsholdets træningstøj.

Arbejdernes Landsbank afviser, at ønsket om et brud har noget med VM i Qatar at gøre.

- Det handler om kviklånsloven og ikke om Qatar. Vi har ikke fået det ud af sponsoratet, vi havde håbet på, fordi vi ikke må stå på trøjerne sammen med Oddset. Derfor trækker vi os nu, siger Gert Jonassen, topchef i Arbejdernes Landsbank.

Kviklånsloven blev ændret så sent som i januar, men ændringen er endnu ikke trådt i kraft.

Ændringen betyder, at Arbejdernes Landsbank og Oddset gerne må pryde landsholdets træningstøj sammen.

Regeringen har lagt op til, at ændringen træder i kraft inden sommerferien. Det kræver, at sagen bliver behandlet i Folketinget.

Weekendavisen beskrev torsdag, at der i ledelsen hos Arbejdernes Landsbank har været ”dyb bekymring” over udsigten til det danske landsholds mulige deltagelse ved VM i Qatar næste år.

For nylig regnede den britiske avis The Guardian sig frem til, at mindst 6500 migrantarbejdere er døde i Qatar, siden landet blev tildelt slutrunden i 2010.

En kilde på ledelsesniveau i Arbejdernes Landsbank mener ifølge Weekendavisen, at fodboldforbundet ikke tager nok ansvar for en mulig boykot og i stedet skubber ansvaret over til Christiansborg.

/ritzau/

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020

Superliga

Mere Superliga

Fokus