2017-09-14 10:29
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Det danske fodboldlandshold ligger nu nummer 26 på FIFA's verdensrangliste.

Sejrene over Polen og Armenien har sat skub i Danmark på FIFA's verdensrangliste.

På den rangliste, som fodboldforbundet netop har offentliggjort, ligger Danmark nu nummer 26, det er 20 placeringer bedre end for en måned siden.

Danmark er gået forbi lande som Holland og USA, og Åge Hareides landshold ligger nu ikke så langt fra naboerne fra Sverige, der er nummer 24 på verdensranglisten.

Verdensranglisten føres nu af Tyskland, der er hoppet forbi Brasilien, mens Portugal er hoppet frem på tredjepladsen. Argentina og Belgien runder top fem af, mens Polen med nederlaget til Danmark er rykket en placering ned som nummer seks.

Selv om Danmark er gået imponerende 20 pladser frem, er det ikke flest af alle. Kap Verde ligger nummer 67 nu - landet er gået hele 47 pladser frem.

Frem er også Luxembourg gået, efter landet fik 0-0 mod Frankrig i en kvalifikationskamp i Frankrig. Landet er gået 35 pladser frem og ligger nummer 101 nu.

Færøerne ligger nummer 93 på verdensranglisten.

SENESTE NYT...
OP | NED

AFSTEMNING

Hvor god er Christian Eriksen lige nu?