• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Landshold ritzau

DBU jubler: Parken udsolgt i resten af 2021

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Der bliver fyldte tribuner i Parken til kampene mod Østrig og Færøerne, meddeler DBU.

Af ritzau

Fodboldlandsholdet stormer mod VM i Qatar i 2022, og det vil mange danskere gerne opleve fra tribunerne.

Efter udsolgte opgør mod Skotland og Israel i den forgangne uge kan Dansk Boldspil-Union (DBU) nu også melde alt udsolgt til VM-kvalifikationskampe mod Østrig og Færøerne i efteråret.

Det er landsholdets fanklub, der har haft forkøbsret til billetterne.

Fankoordinator i DBU Anders Hagen ser frem til nye store oplevelser.

- De to udsolgte hjemmebanekampe i Parken efter EM har været magiske. Stemningen blandt fansene har nået et højdepunkt, jeg ikke har oplevet før, og spillerne har givet igen med hilsner og masser af mål, siger Hagen til DBU's hjemmeside.

DBU's billetsystem har været presset på grund af den store interesse.

- Vi er glade og taknemmelige for den store opbakning. Det er helt vildt at mærke. Alle vores medarbejdere har løbet rigtig stærkt efter EM, og vi ved godt, at alt for mange desværre er gået forgæves for at kunne få råd og vejledning til deres køb af billetter.

- Det er slet ikke godt nok, men der er flere løsninger på vej, så det bliver lettere og mere brugervenligt at være landsholdsfan, siger DBU's kommercielle direktør, Ronnie Hansen.

Danmark møder Østrig i Parken 12. oktober, og 12. november gælder det Færøerne i nationalarenaen.

Landsholdet er meget tæt på at have matematisk sikret sig billetten til VM efter seks sejre i seks kampe.

/ritzau/

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020